Strandvejen 61
Skuldelev, 4050 Skibby
Strandvejen 61Ved naturskønne Skuldelev Strand ligger dette hyggelige og velindrettede sommerhus på dejlig stor og ugenert grund.
Strandvejen 61
Ved naturskønne Skuldelev Strand ligger dette hyggelige og velindrettede sommerhus på dejlig stor og ugenert grund.
Det lyse og charmerende sommerhus med stor skøn overdækket terrasse og flisegang hele vejen rundt om huset, har store flotte vinduespartier, loft til kip og rigtig fin planløsning.
Ad stalddøren under overdækning kommer man ind i det lyse dejlige køkken med hvidevarer og koksgrå bordplade. Køkkenet er i åben forbindelse med spisestueafdeling og den flotte lyse stue med brændeovn og udgang til den skønne store overdækkede syd-vest-vendte fliseterrasse med læmur. Fra stuens spiseafdeling er der adgang til husets soveværelse og det lille gæsteværelse med to sovepladser. Fra spisestuedelen er der dør ud til baggangen med glasdør ud til den nordvendte baghave, hvor der findes det store udhus, brændeskur og tørreplads. Fra baggangen er der adgang til det fine flise-brusebadeværelse med bord/vask-arrangement, topbetjent vaskemaskine og hvid sanitet. På modsatte side af baggangen ligger det tredje værelse stort nok til ”halvanden-mandsseng”.
Den store ugenerte have er anlagt med god bred flisebelagt indkørsel med læhegn til herlig stor læfyldt solterrasse – frontterrasse og flisegang rundt om huset og frem til den overdækkede terrasse. Haven er omkranset af hæk og plankeværk i baghaven og den store frie græsplæne indbyder til leg og boldspil og er frem for alt let at holde.
Her lidt spændende info om flora og fauna der venter dig i Skuldelev:
Ved Skuldelev rejser åsens ryg sig med fantastisk udsigt og en udsøgt flora og fauna bla. rummende Lindetræer, Svalerod, Edderkoppeurt og ås-områdets karakteristiske Smalbladet Klokke og Blodrøde Storkenæb, her hvor mangfoldige sangfugle er og Natravnen, Flagspætte og den sjældne Sortspætte er hørt.
Find vej:
Med den nye Kronprinsesse Marys bro ligger denne skønne plet kun 8-10 minutters kørsel fra broens anløb ved Tørslev Hage, men uden for hørevidde. Sydfra kommer du til Skuldelev fra Holbækmotorvejen, afkørsel ved Gevninge og så nordpå gennem Hornsherred til Skibby. Fra Frederikssund kommer du til Hornsherred over Kronprins Frederiks Bro. Drej til venstre og kør mod Skuldelev og ud mod Roskilde Fjord ad Strandvejen.
Kontakt os
-
Helle Friis
- Ejendomsmægler & Ansvarlig leder
- 21363080 / 21363080
- helle@litzabolig.dk