Lyngbyvej 222E

Lyngby, 9480 Løkken

    Solgt

    ”Løkken” er – udsigt til Vesterhavet

    I 2010 blev dette dejlige arkitekttegnede sommerhus opført i fineste fisker-hus stil med sit charmerende og stilrene udtryk. Et rigtig lækkert sommerhus i to plan tæt på vandet og med flot udsigt fra balkonen udover Vesterhavet og kik til Rubjerg Knude Fyr.
    Det 127 kvm store hus indeholder i stueplan et dejligt lyst og veludstyret køkken-allrum sammenhængende med stuen, hvorfra der er udgang til terrassen med kik til havet. Soveværelse og lækkert badeværelse med brusebad, spa og sauna. Fra entreen går trappen op til 1.salens lyse fine stue med udgang til balkonen med den flotte udsigt over Vesterhavet. Heroppe er tillige 2 gode værelser samt endnu et fint brusebadeværelse. Alt holdt i lyse elementer og sanitet med sorte blanke bordplader. Huset er el-opvarmet, suppleret med varmepumpe (luft til luft) og hyggelig brændeovn.
    Den gode og overskuelige lille have er anlagt med fliseterrasser og græs. Så den er letholdt og gør også ejendommen velegnet til evt. udlejning – og gør blot vedligeholdelsesarbejdet lettere til sine nye ejere, der således får mest mulig tid til afslapning og hygge. Til ejendommen er der et 10 kvm stort udhus opført i træ.
    Book jeres fremvisning af dette fine og velbeliggende sommerhus i god tid 😊 og vi skal her blot bemærke, at i påske-ugerne er sommerhuset udlejet, hvorfor fremvisninger først kan aftales til derefter, af hensyn til husets feriegæster.

    Lignende boliger