Lyngbakken 11
Skuldelev, 4050 Skibby
Ved naturskønne Skuldelev Strand med udsigt til fredet ås og med sti mod fjorden lige for enden af vejen, ligger dette lille charmerende sommerhus forsynet med dejlige store træterrasser og tegltag. Ved fjorden findes engområde og badebroer, samt fin bademole når man går mod den herlige lille Skuldelev havn. Omme fra den ugenerte store vestvendte træterrasse er indgangen til det lille ”dukkehus” hvor man ad stalddøren kommer ind i det lille køkken med lyse elementer og træbordplade. Køkkenet er forsynet med køle/fryse-skab, emfang, indbygningsovn, opvaskemaskine og keramisk kogeplade. Der er fra køkkenet adgang ind til den hyggelige lyse stue med loft til kip og synlige gitterspær. Ved spisepladsen er der stalddørsudgang til haven og fra sofa-hygge hjørnet er der dobbelt glasdør ud til den sydvendte træterrasse. Stuen har indbygget reol og skabsplads. Fra stuen er der åbning til fin bygget sovealkove med vindue. I den ene ende af det store udhus, er husets toilet- og badeværelse indrettet tættest mod husets indgangsdør, og det er forsynet med toilet, bordplade med håndvask og brusekabine. Den store sommerhusgrund prydes af et fantastisk smukt gammelt kirsebærtræ, der også kan nydes inde fra huset og fra terrasserne. Haven byder også et drivhus, en frugt have med alverdens dejlige bærbuske og flere fine æbletræer findes også i haven. Foruden et lille ældre udhus på grunden – findes der et fint mindre nyindrettet ”udhus” hvorfra man kan sidde og se ud i haven når man ønsker at fordybe sig en stund.
Her lidt spændende info om flora og fauna der venter dig i Skuldelev: Ved Skuldelev rejser åsens ryg sig med fantastisk udsigt og en udsøgt flora og fauna bla. rummende Lindetræer, Svalerod, Edderkoppeurt og ås-områdets karakteristiske Smalbladet Klokke og Blodrøde Storkenæb, her hvor mangfoldige sangfugle er og Natravnen, Flagspætte og den sjældne Sortspætte er hørt.
Find vej: Med den nye Kronprinsesse Marys bro ligger denne skønne plet kun 8-10 minutters kørsel fra broens anløb ved Tørslev Hage, men uden for hørevidde. Sydfra kommer du til Skuldelev fra Holbækmotorvejen, afkørsel ved Gevninge og så nordpå gennem Hornsherred til Skibby. Fra Frederikssund kommer du til Hornsherred over Kronprins Frederiks Bro. Drej til venstre og kør mod Skuldelev og ud mod Roskilde Fjord ad Strandvejen.