Dalsgårdsvej 39

4250 Fuglebjerg

    Solgt

    I dette trygge og veletablerede villakvarter, møder du det dejligste store og veldisponerede to-plans Trelleborghus af fineste kvalitet. Passet og plejet efter alle kunstens regler, så det i dag blot kræver alm. vedligeholdelse. Her får du og din familie rigtig god plads, sundt indeklima takket være kvalitetsmaterialerne og det velfungerende genvex-anlæg, og hertil kommer Fuglebjergs stabile, miljørigtige og billige fjernvarme. Det fine hus er beliggende på stor regulær, ugenert grund med velanlagt og letholdt haveanlæg, der rummer plads til leg og boldspil, hyggepladser til alle dagens soltimer og den flotte store fliseterrasse med plads til det hele, lounge, spiseplads og solsenge.Når man ankommer til den flisebelagte indkørsel, er der carport med fint cykel-udhus og havegang op langs husets østside, der afsluttes med en drøm at et frostsikret udhus/værksted, der også fremstår i rigtig fin stand og har mange anvendelsesmuligheder. I forbindelse med udhusbygningen er der et overdækket godt område til fx haveredskaber m.v. og her er to pæne og funktionelle regnvandsbeholdere, der er forbundne og forsynet med overløbssikring. Husets store glasindgangsparti byder velkommen i den gode entre hvorfra der er adgang til stort dejligt soveværelse med skabsvæg og skønt morgenvue til haven, samt til stort og lyst godt værelse og husets lækre lyse og charmerende flise-bruse-badeværelse med hvid sanitet. Fra entreen går man også ind i den lyse hyggelige stue, der står i vinkel-åben forbindelse med husets fine lyse og nyere spisekøkken med alt i hvidevarer. Fra køkkenet kommer man ud i bryggers med bord/skabs- og vask arrangement, garderobe og teknikskab. Trappen til husets 1.sal går fra entreen og man kommer op i lille fordelergang, hvor der midt for, er et fint toiletrum, til højre 2 rigtig gode og lyse værelser og til venstre en hel stue med glasskydedør ud til skøn stor overdækket /integreret balkon med fin udsigt og dejligt kik til trækronen på træet i forhaven. I denne skønne villa vil alle i familien stortrives og i Fuglebjerg by har man rigtig meget at byde på og alt hvad en familie i hverdagen har brug for – både offentlig og privat skole, flere gode daginstitutioner, en sportshal, bibliotek, sundhedshus, flere store Supermarkeder, apotek bager og specialbutikker. I byen findes en af Næstved kommunes populære ungdomsskoler, der om nogen har skabt udviklende miljøer for de unge og også tilbyder spændende rejsemuligheder. Omkring Fuglebjerg er stor naturrigdom både tæt omkringliggende og ud mod Thystrup, mod Rejnstrup og ud mod Bisserup strand – og fra Fuglebjerg er der bus til uddannelsesbyerne Sorø, Næstved og Slagelse.Vi ses på Dalsgårdsvej 39 – hvor det gode liv venter på dig og din familie 😊

    Lignende boliger